Erstatning til patienter

Operation på sygehus

Vi har alle sammen hørt om mærkværdige sager med patienter, der har været indlagt på hospitalet. Vi har fx hørt om, at de er blevet opereret i det forkerte knæ, fordi en eller anden kirurg ikke var opmærksom på, at problemet var i det venstre. Så han opererede i det højre knæ. Vi har da også hørt om, at den person, som endte med at få to knæoperationer, fik patienterstatning på grund af kirurgens fejl. Vi har muligvis også hørt om lignende historier om patienter, der har fået forkert medicinering af deres læge. De har også fået patienterstatning, fordi den medicin, de har fået, kunne de bare ikke tåle, og den forvoldte andre sygdomme. Der sker fejl. Det kan ikke undgås. Men i et fag, hvor det handler om menneskers helbred, kan det blive til fatale fejl. De må ikke ske. Helst ikke.

Patienterstatningen

Det er derfor, at mange hospitaler og sygehuse deltager i noget, der hedder Patienterstatningen. Det er den instans, som tager sig af alle de sager, der kommer ind fra mennesker, der mener, de har krav på patienterstatning. Der kommer rimeligt mange sager ind til Patienterstatningen hvert år. Over de sidste fem år, som der findes tal for, behandlede Patienterstatningen ca. 10.000 sager om året. Og dette var kun sager, der handlede om fejlbehandling. Oven i dem kommer der så ca. 1.000 sager flere, der handlede om skader relateret til forkert medicinering. Myndigheden består af sagsbehandlere og læger. De undersøger hver enkelt sag.

Ikke kun hospitaler

Nu er det ikke kun på hospitaler, at fejlene sker. De kan også ske hos en kiropraktor eller en fysioterapeut. Opdager du, at du har fået en forkert medicinering, eller er blevet fejlbehandlet, så skal du selvfølgelig søge om erstatning. Du skal dog vide, at du skal anmelde skaden, som behandlingen har forvoldt dig inden for 3 år, efter at du opdager skaden. Er du slet ikke klar over, at behandlingen, du har fået, har medført en skade på dig, så kan du anmelde det i, op til 10 år efter du fik behandlingen. Patienterstatningen vil behandle din sag. Og det kan sagtens tænkes, at du får erstatning.

Hvor store erstatninger?

Udmålingen af erstatningen afhænger af, hvor alvorligt syg du er, eller har været. Og her skal du være opmærksom. Jo alvorligere din sygdom er, jo sværere, kan det være at få erstatning. Det har noget at gøre med en regel, der kaldes for ’rimelighedsreglen’. Den siger kort og klart (sagt på almindeligt dansk): Hvis du er alvorligt syg, så er det rimeligt, at du skal kunne tåle større følger af behandlingen.

Det kan være svært at acceptere. Du har da også mulighed for at anke den patienterstatning, du har fået. Men her skal du også passe på. Hvis du vil anke, så bør du virkeligt finde en erfaren advokat, fordi han eller hun vil kunne vurdere, om det er værd for dig at anke. Det er nemlig, sådan at hvis sagen ender i Patientskadeankenævnet, så kan det tilbagekalde den erstatning, som du muligvis allerede har fået. Lyt derfor til, hvad din advokat råder dig til i sådan et tilfælde.