Parterapiuddannelsen

man and woman holding hands together in field during daytime

Ved du, at man taler om kærlighedssprog? Og hvad der det? Ja, det siges, at kærlighedens sprog er den måde, som vi kommunikerer kærlighed til andre på. Der er fem kærlighedssprog. (Nogle terapeuter mener der er syv!) De fem sprog er forskellige måder vi agerer på i hverdagen, og som vi hver især ’taler’. Vi taler ikke alle fem kærlighedssprog. Vi har oftest ét, vi foretrækker, men vi kan da også tale et eller to mere af kærlighedens sprog – se det her.

De fem sprog

Helt konkret, så er de fem sprog følgende:

  1.  Anerkendende ord. Ord der viser dig, at du er værdsat. Det kan være en ærligt ment kompliment – men det kan også være en henkastet bemærkning. (Måske om din nye bluse, eller dit udseende.)
  2. Tjenester. Små og store handlinger, som din partner udfører for dig. Helst uden, at du skal spørge om det.
  3. Nærhed og fysisk berøring. At holde i hånd. At have sex. At give et kys på kinden. Sproget involverer fysisk berøring – uden at der vold involveret.
  4. Gaver. Hvis din partner fx kommer hjem med en buket blomster til dig, så er det en gave, der gør dig glad – og du ved, at din partner elsker dig. Ikke fordi det er blomster, men fordi det er en uventet gave, der gør dig glad. Gaver skal ikke kun gives til fødselsdag og jul.
  5. Samvær og oplevelser. Hvis du og din partner fx går en tur i skoven, så bruger I tid på hinanden. Det kan være værdifuldt for kærligheden, når I viser hinanden opmærksomhed. Er en af parterne fraværende, kan den anden føles sig ensom og kasseret.

En parterapeut skal have en god uddannelse

Vi skal lige være opmærksomme på, at kærlighedens sprog fungerer forskelligt fra menneske til menneske. Det kan godt være, at du viser kærligheden ved at give din partner gaver. Men forstår hun/han det? Kærlighedens sprog kan godt være lidt kinesisk for os. Uforståelige. Og her er det, at hvis vi går i parterapi hos en terapeut med en anerkendt parterapi uddannelse, så vil vi faktisk få sprogundervisning: Vi lærer at tolke og forstå vores partners kærlighedssprog – og omvendt.

Jo bedre vi forstår vores eget og vores partners kærlighedssprog, jo bedre rustes vores forhold til hinanden imod kriser, der kan komme. Enten kriser internt i forholdet (Skænderier) eller eksternt – fx tab af indkomst el. lign. Det er nemlig sådan, at kærlighedssproget vil hjælpe os til at fylde den beholder med kærlighed, som vi har brug for, og som vi bruger af, hver dag.

Det at være værdsat

Vi har alle brug for at få bekræftelse på, at vi er værdsat. Vi har alle brug for at få opmærksomhed. Vi kan alle godt lide at give – og modtage – gaver. Vi har måske ikke alle ordet i vores magt. Men vi kan godt finde ud af at sige noget pænt til vores partner. Og – vi kan tænke os lidt om, og hjælpe vores partner – fx med at få vasket gryderne af efter aftensmaden. Tjenester, søde bemærkninger, kys og kram mv er nogle af gloserne, vi skal tillære os, så vi bliver bedre til at forstå kærlighedens sprog og hinanden.