Så blev det meget omtalte pointsystem vedtaget i dag. Og det er godt! Det er ganske enkelt nødvendigt, at Danmark får sat en prop i hullet for indvandring af udenlandske mennesker, der ikke kommer her for at bidrage positivt. Jeg er stolt af, at politikerne nu endelig har taget sig sammen til at tage fat i det yderst alvorlige problem, som familiesammenføringer er i mange tilfælde. Velfærdssamfundet skal bevares – og det står ikke til diskussion.
Point for uddannelse – pointsystemet i Danmark
Det er nu således, at udenlandske statsborgere skal have viden, erfaring og uddannelse på et niveau, der samlet set giver et vist antal point for at få en opholdstilladelse. Dette er vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti samt Kristendemokraterne. Med det nye point system til opnåelse af opholdstilladelse skulle der nu gerne være sat en prop i det hul, som bl.a somaliere benyttede via tvangsægteskaber.
Argumenter mod det nye pointsystem
Jeg har dagen igennem lyttet til de rødes argumenter om, at selv mange danskere ikke kan leve op til kravene. Hvad er det dog for en gang fordrukkent sludder? Det er jo danskere, der er født her og med dansk statsborgerskab. De har jo altså en indfødsret til at være her i Danmark, ikke? Uanset sprogkundskaber og uddannelse. Men Danmark skal da ikke være verdens socialkontor, som det har været tilfældet tidligere.
Hvad giver point til opholdstilladelse?
Eksempel 1: Ansøger er 32 år. 1 års arbejde som blomstersælger. Taler lidt engelsk. Parrets bolig i Danmark ligger uden for et udsat boligområde. 20 point.
Eksempel 2: Ansøger er 27 år. Sygeplejerske (professionsbachelor). 40 point. Bosætter sig uden for et udsat boligområde i Danmark. 20 point. I alt 60 point.
Eksempel 3: Ansøger er 24 år. Få års skolegang. Arbejdet på en gård i 8 år. 40 point. Parrets bolig i Danmark ligger i et udsat boligområde. I alt 40 point.
Eksempel 4: Ansøger er 45 år. Taler fransk på et niveau svarende til studieprøven. 40 point. Parret bosætter sig udenfor et udsat boligområde. 20 point. I alt 60 point. Ansøger er under 24 år. Pointkrav: 120 point.
Eksempel 5: Ansøger er 23 år. Kandidat fra et top 20 universitet. 120 point.
Eksempel 6: Ansøger er 22 år. Bachelor fra et udenlandsk universitet. 50 point. Har 2 års kvalificeret erhvervserfaring (positivliste) i Danmark. 80 point. I alt 130 point.
Eksempel 7: Ansøger er 23 år. Sygeplejerske (professionsbachelor). 40 point. Har kvalificeret erhvervserfaring (positivliste-job) i 2½ år ud af de seneste 3 år i udlandet. 60 point. Taler engelsk på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2. 20 point. I alt 120 point.
Eksempel 8: Ansøger er 22 år. Ansøger er lærer (professionsbachelor). 40 point. Har haft arbejde i et år. Taler engelsk på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2. 20 point. I alt 60 point.
Eksempel 9: Ansøger er 23 år. Bachelor fra et top 20-universitet. 70 point. Ansøger taler engelsk på et niveau svarende til studieprøven. 40 point. Parrets bolig ligger ikke i et udsat boligområde. 20 point. I alt 130 point.
Eksempel 10: Ansøger er 23 år. Kandidatgrad i tysk fra et udenlandsk universitet. 80 point. Taler tysk på et niveau svarende til studieprøven. 40 point. I alt 120 point.
Det danske pointsystem som model i hele verden?
Danmark bliver et foregangsland for en ny måde at tildele familiesammenføringer. Sådan lyder meldingen fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) og Peter Skaarup (DF), der onsdag præsenterede den nye udlændingeaftale efter længere tids usikkerhed. “Jeg tror, at vi bliver et foregangsland,” sagde Birthe Rønn Hornbech om forventningen til omverdenens reaktion.
Hvad synes du om pointsystemet til opholdstilladelser?
Kom med din mening her i kommentarerne i dag!