Her i Danmark har vi en ret høj levestandard. Vi er blevet dygtige til at tænke på miljø, indeklima og biodiversitet. Men har vi også en høj livskvalitet? Meget tyder på, at det har vi faktisk ikke! (Også selv om danskerne bliver betegnet som verdens lykkeligste folk.) Antallet af mennesker, der får stress, stiger og stiger. Stress er skyld i ualmindeligt mange sygedage hvert eneste år. Og ja, stress er også skyld i, at mange mennesker må indlægges med mentale sygdomme.
Hvorfor er det sådan nu
Hvorfor er det sådan? Har vi ikke lært, at vi kan undgå mental sygdom, stress og andre meget farlige helbredstilstande? Det er først, når vi er blevet udskrevet fra hospitalet, at vi begynder at tænke over livskvaliteten. Nogle formår at gøre noget ved den. De forbedrer den – eventuelt ved at anskaffe små hjælpemidler til dagligdagen. Det er ofte terapeutiske hjælpemidler, som generelt hører ind i en særlig produktkategori, som vi kalder for velfærdsteknologi. Nu er velfærdsteknologi et meget stort begreb.
Hjælpemidler til f. eks. Parkinson
I denne sammenhæng taler vi om fx tyngdedyner eller musikpuder, som virker beroligende på nervøse mennesker. Men velfærdsteknologi kan også dække over Parkinson hjælpemidler – se her. Fx en spiserobot, som kan redde en god middag blandt gode venner. Den kan nemlig hjælpe den Parkinsons-ramte person med at spise uden at spilde maden, fordi hænderne ryster voldsomt. Der kan også være tale om en særlig kniv, der ikke kan smutte ud af hånden og forsage ulykker i køkkenet. Ja, mange af de små hjælpemidler, som nu findes i alle boliger – fx en sæbedispenser – blev faktisk udviklet som Parkinson hjælpemidler – inden de blev alle mands eje. (Det er nemmere at trykke på en knap end at styre et glat stykke sæbe i hænderne!)
Det er de små og store ting
Nej, det er ikke en sæbedispenser, der sørger for, at du får en god livskvalitet. Men mange af de hjælpemidler, som findes til demente mennesker eller som bruges i terapeutisk øjemed, har faktisk bevirket, at de har fået en meget bedre livskvalitet. Og her taler vi om fx forøget selvstændighed (uafhængighed fra hjælp udefra), større mobilitet, glæde i hverdagslivet mv. Det er måske de små – og måske ubetydelige – ting, som vi skal lære at være taknemlige for.
Tænk fx på, hvordan du ville have det, hvis du ikke kunne gå på indkøb, men måtte stole på, at et familiemedlem husker din indkøbsliste? Ville du ikke sørge for at bruge den velfærdsteknologi, som findes? Fx i form af en terrængående kørestol, så du selv kan gå på indkøb? Og har du ikke købt en tyngdedyne – dengang du havde søvnproblemer?
Hvorfor tænker du ikke på, at din gode nattesøvn er din redning og ikke et nødvendigt onde? Ja, tyngdedyner er populære. Men kom du til at købe én, der var for tung til din krop? Er det derfor den nu er pakket væk? Ok, søvnproblemer har du ikke længere. Men er din livskvalitet blevet bedre? Og hvad vil du satse på, når du bliver ældre og helbredet ikke længere er så godt? Anvende velfærdsteknologi og være taknemlig for de små ting i hverdagen? Sætte pris på, at du kan leve selvstændigt?