Værktøj fra far

tools, construct, craft

Når du flytter hjemmefra første gang, så vil du muligvis gerne have malet en væg i den nye lejlighed. Du vil også gerne have sat et billede op på væggen. Og ja, du låner naturligvis pensler og maleruller af din far. Du finder gamle papkasser, du kan folde ud og lægge på gulvet, så du ikke kommer til at spilde maling på gulvet. Væggen bliver malet. Du er glad. Du låner også en hammer af din far. Han har massevis af dem. Du får banket et søm i væggen og billedet hængt op. Det bliver fint. Du afleverer pensler, malerulle og hammer til din far.

Lånt værktøj

Han bliver overrasket over, at du leverer de små stykker værktøj tilbage. Men glad. Du inviterer ham til formiddagskaffe i din nye lejlighed i næste uge. Du regner med, at selve flytningen er overstået på det tidspunkt. Din far lover dig at komme forbi med et par bajere og frisk smørrebrød. Han forventer, at du har fået sat lamper op og at møblementet er på plads. Det lover du ham.

Flyttefolkene kommer og henter dine møbler. Du har givet dem adressen og vil møde dem, når de ankommer. Møblerne bliver båret ind i lejligheden. Du får dig bare en ret ubehagelig overraskelse: De har afmonteret benene fra køkkenbordet. Din seng er også blevet skilt ad. Og flyttemændene har ikke tænkt over, at du ikke har et eneste stykke værktøj i huset. Så hvad gør du nu? Du skal have sat lamper op. Du skal til at montere møbler. Og din far kommer forbi i morgen.

Brug for et skruetrækkersæt

Du sætter dig på en af stolene og tænker dig om: Du har brug for et skruetrækkersæt, så du kan få skruet møblerne sammen. Heldigvis har flyttemændene husket at putte skruerne i små plastikposer og tape dem på møblerne, så du nemt kan finde dem. Men du skal finde et sted, hvor du kan købe et godt skruetrækkersæt, så du kan komme i gang med at samle møbler og få sat lamper op. I skal jo ikke sidde og skåle i mørke og nyde smørrebrød. Hvor køber du et skruetrækkersæt? Ja, du skal hen til et byggemarked. Men det kræver, at du tager bussen, da de store byggemarkeder oftest ligger udenfor selve byen. Du må afsted – nu. Og der går ikke særligt mange minutter, førend du finder et godt skrutrækkersæt henne i byggemarkedet.

Stanley værktøj er bare favoritten

Du finder faktisk også en del Stanley værktøj, som du regner med, vil være fornuftigt: En tang. En hammer. Og en værktøjskasse. Du køber ind. Du køber også ekstra skruer, rawplugs og søm. Og møtrikker. Du finder også en kabelskjuler, som du selv kan klippe til i længden. Du betaler for dit nye værktøj og tager hjem. Der er gået flere timer og du har travlt. Du starter med lamperne, så du kan få lys, når det bliver mørkt. Du bliver nok nødt til at arbejde til langt ud på natten med at få samlet de fleste af dine møbler. Men hurra, dit skruetrækkersæt er virkeligt super til både lamper og store skruer i møblerne.